Mottaker: | JOHAN HERMAN THORESEN |
Datering: | 26. august 1875 |
Sted: | KITZBÜCHEL, TYROL |
Avansert visning | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||||
|
| xml, pdf, epub, kindle | ||||||||||||
Om verket | ||||||||||||||
Les mer om brevene |
![]() Faksimile |
Kære svoger!
Tak for
dit brev med de deri indlagte
kvitteringer; og hjertelig tak overhovedet for al den tid, hvori Du har varetaget mine anliggender hjemme. Når Du er borte fra byen har jeg ingen dersteds, på hvis tjenestvillighed jeg tør regne i en så udstrakt grad, som tilfældet har været ligeover for Dig, og jeg har derfor i disse dage tilskrevet boghandler N: Lund med forespørgsel om hvorvidt han mod
et passende honorar måtte være villig til at besørge mine pengeanliggender
hjemme. Mit valg faldt på denne mand, fordi han er Hegels kommissionær,
hvorved skriveri, o. s. v. betydeligt kan forenkles, og indgår han på mit forslag, så vil han henvende sig til Dig og modtage
restbeløbet af den hævede månedsgage, hvilken i modsat fald bedes midlertidigen leveret til Løkke. –



![]() Faksimile |


For nogle dage siden modtog jeg fra Heffermehl underretning om at
studenterne fra 1850
næstkommende 2den September
fejrer sit 25-årige jubilæum. Da jeg forudsætter at Du deltager i denne fest, så beder jeg Dig på mine vegne bringe ungdomsvennerne min bedste hilsen og min beklagelse over ikke at kunne
være tilstede; sig dem at jeg skal erindre og fejre dagen i stilhed hernede og at jeg gerne vilde have skrevet en sang for anledningen, såfremt den forestående mærkedag noget tidligere var bragt mig i erindring.



![]() Faksimile |
Heroppe mellem Tyroler-alperne tilbringer vi sommerferierne, der først ophører med udgangen af September, hvorefter vi atter flytter tilbage til vor tidligere bolig i München. Sigurd har med udmærkelse bestået sin examen og er nu optagen i næstøverste klasse i
Gymnasiet.

Vi opgiver ikke håbet om engang at se Dig hos os hernede, når Du er kommen
til ro i dine nye forholde, i hvilke vi af hjertet ønsker Dig held og lykke.
![]() Faksimile |
Fra
Thomas har vi i lang tid intet hørt. Susanna
beder at han vil skrive og lade hende vide, hvorledes han har det og hvor han opholder sig.


Jeg håber
at dette brev endnu træffer Dig i Kristiania og glæder mig på forhånd til at høre fra Dig når Du er kommen nogenlunde i orden på dit nye
embedssæde i Telemarken.


Med de bedste hilsener fra Susanna og Sigurd
din altid hengivne
Henrik Ibsen.